Afrapportering for tilskud over 500.000 kr.

Hvis I har modtaget et tilskud over 500.000 kr., skal I indsende regnskab, som er revideret af en statsautoriseret revisor, en registreret revisor eller af et revisionsorgan der udfører revision for kommuner eller regioner.

Regnskabet skal i udgangspunktet indsendes elektronisk. I kan finde blanket til indsendelse i boksen til højre på denne side. 

Når I har indsendt blanketten, vil I automatisk modtage en kvittering for indsendelsen på den e-mail adresse, I har oplyst i blanketten.

Slots- og Kulturstyrelsen kan i forbindelse med sin kontrol af tilsagn om kompensation i forbindelse med COVID-19 indhente oplysninger fra andre myndigheder, herunder Erhvervsstyrelsen.

Slots- og Kulturstyrelsen vil desuden i visse tilfælde være forpligtet til at overføre oplysninger til andre myndigheder. Vi videregiver kun dine personoplysninger til tredjemand, hvis vi er retligt forpligtet til det, eller hvis det i øvrigt er nødvendigt for, at vi kan udføre vores opgaver som myndighed. Du kan finde Slots- og Kulturstyrelsens persondatapolitik her: https://slks.dk/persondatapolitik/

Slots- og Kulturstyrelsen vil gennemgå det indsendte, og I vil høre fra os senest seks måneder efter indsendelsen.

Skabelon til udarbejdelse af regnskab

Regnskabet skal udarbejdes i den regnskabsskabelon, som I finder til højre på denne side.

Såfremt, at der er tilfælde, hvor der ønskes at afrapportere på baggrund af de faktiske tal fra kompensationsperioden december 2021 og eller januar 2022, på tværs af indtægter og udgifter, skal dette godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen, forud for indsendelsen af afrapporteringen. En anmodning herom sendes til kompensation@remove-this.slks.dk 

Når I har udfyldt regnskabsskabelonen, skal den 

  • udskrives, underskrives i hånden, scannes, gemmes på jeres computer og vedhæftes blanketten
    eller
  • gemmes på jeres computer og underskrives med MitID fx via PENNEO, hvor underskrifterne er juridisk bindende

Revisorerklæring

  • Revisor skal afgive en underskrevet erklæring om regnskabet. Til denne anvendes skabelonen til højre på denne side.

Regnskabet skal indeholde følgende:

  • Opgørelse over alle udgifter i den periode, der er søgt om kompensation for.
  • Opgørelse over alle indtægter i den periode, der er søgt om kompensation for.
  • Opgørelse over tabt deltagerbetaling
  • To underskrifter med dato: en fra højskolens forstander og en fra højskolens bestyrelsesformand

Følgende dokumenter skal indsendes sammen med regnskabet og vedhæftes den elektroniske blanket. Dokumenterne skal indsendes i pdf-format:

  • En underskrevet revisorerklæring fra en statsautoriseret revisor, en registreret revisor eller et revisororgan, der udfører revision for kommuner eller regioner.
  • Skolens godkendte årsplan for skoleåret 2021/22.
  • Elevliste for kursusugen, hvor eleverne blev sendt hjem 19. december 2021 til og med den 15.januar 2022, samt i omstillingsperioden fra og med den 16.januar 2022 til og med den 31.januar 2022, på samme vilkår som i nedlukningsperioden).
  • En opgørelse over det forventede antal deltagere på kurset eller dokumentation for det faktiske antal tilmeldte til kurset i form af elevliste.

Opgørelsen over forventede antal deltagere beregnes ud fra det forventede antal elever i de planlagte antal uger. Ved forventede antal deltagere forstås det antal elever, som skolen med rimelighed kan forvente på det pågældende kursus, enten ud fra en liste over antal tilmeldte elever eller med udgangspunkt i et tilsvarende kursus sidste år. Elevliste eller anden dokumentation for antal elever fra tilsvarende kursus i 2019 vedhæftes som dokumentation.

Vejledning til regnskabsaflæggelse

Udgifter opgøres som de samlede udgifter i 2019 divideret med 12 gange det antal måneder, der er søgt kompensation for, fratrukket 6 pct. (estimeret besparelse på mad, el, vand og varme under nedlukningen). Afskrivninger samt udgifter til revision ifm. afrapportering for tilskuddet medregnes. Udgifter afholdt via indtægter fra særskilte offentlige puljer og fonde samt finansielle udgifter skal ikke medregnes.

Puljen er ansøgt i forhold til kalendermånederne, hvorved indtægter i hele december og/eller januar skal dække udgifter i hele december og/eller januar. Hvis skolen har modtaget kompensation for tabt deltagerbetaling i december skal udgifter fra den 1. december 2019 til og med den 31. december 2019 medregnes i regnskabet. Ligeledes skal udgifter fra den 1. januar 2019 til og med den 31. januar 2019 medregnes i regnskabet, hvis skolen søger om kompensation for tabt deltagerbetaling i januar 2022.

I kan anmode Slots- og Kulturstyrelsen om at afrapportere på baggrund af de faktiske tal fra kompensationsperioden december 2021 og/eller januar 2022, på tværs af indtægter og udgifter, forud for indsendelsen af afrapporteringen. En anmodning herom sendes til kompensation@remove-this.slks.dk 

Indtægter i kompensationsperioden er indtægter fra kommunale tilskud, andre offentlige tilskud, indtægter fra hjælpepakker i forbindelse med Covid-19 mv., indtægter fra deltagerbetaling til kurser efter genåbning af højskolen samt øvrige indtægter. Indtægter fra særskilte offentlige puljer og fonde samt finansielle indtægter skal ikke medregnes.

Indtægter i kompensationsperioden er indtægter fra kommunale tilskud, andre offentlige tilskud, indtægter fra hjælpepakker i forbindelse med Covid-19 mv., indtægter fra deltagerbetaling til kurser efter genåbning af højskolen samt øvrige indtægter. Indtægter fra særskilte offentlige puljer og fonde samt finansielle indtægter skal ikke medregnes.

Ved indsendelse af regnskabstal opgøres de faktiske udgifter på følgende måde:

Udgifter i kompensationsperioden minus indtægter i kompensationsperioden = faktiske udgifter

Puljen er ansøgt i forhold til kalendermånederne, hvorved indtægter i hele december og/eller januar skal dække udgifter i hele december og/eller januar. Hvis skolen har søgt om tabt deltagerbetaling i december skal indtægter og udgifter fra den 1. december 2021 til og med den 31. december 2021 medregnes i regnskabet. Ligeledes skal indtægter og udgifter fra den 1. januar 2022 til og med den 31. januar 2022 medregnes i regnskabet, hvis skolen søger om kompensation for tabt deltagerbetaling i januar 2022.

Efterregulering

Ved regnskabsaflæggelse vil Slots- og Kulturstyrelsen beregne det endelige tilskudsberettigede beløb og evt. foretage en efterregulering baseret på den tabte deltagerbetaling og de faktisk afholdte udgifter. Efterreguleringen kan evt. betyde, at det tidligere udbetalte aconto kompensationsbeløb suppleres eller reduceres.

Kompensation beregnes som 90 pct. af den tabte deltagerbetaling. Den endelige kompensation for tabt deltagerbetaling kan ikke overstige de faktiske afholdte udgifter i perioden, som ikke allerede er dækket andre indtægter.

I tilfælde af en opregulering af den endeligt beregnede kompensation vil Slots- og Kulturstyrelsen udbetale det resterende beløb til den NemKonto, der er knyttet til højskolens CVR-nummer.

I tilfælde af reduktion, vil Slots- og Kulturstyrelsen anmode om tilbagebetaling af den del af den udbetalte kompensation, der overstiger den efterregulerede kompensation.

Herudover kan Slots- og Kulturstyrelsen kræve helt eller delvis tilbagebetaling af tilskud, såfremt betingelserne for tildeling af kompensation ikke er opfyldt.

Behold jeres bilag

I skal ikke indsende bilag, kvitteringer mv. sammen med regnskabet. Men Kulturministeriet/Slots- og Kulturstyrelsen kan bede om dokumentation i fem år fra udgangen af det år, hvor kompensationen er udbetalt. I skal derfor gemme regnskabsmateriale, dvs. bilag og kvitteringer i den periode.

Lovgrundlag

I skal afrapportere efter reglerne i bekendtgørelserne om udmøntning af kompensation for tabt deltagerbetaling til folkehøjskoler, den folkeoplysende voksenundervisning, daghøjskoler og Folkeuniversitetet som følge af Covid-19 fra Kulturministeriet.

Udmøntningen af Puljen til kompensation for tabt deltagerbetaling på folkehøjskoler i forbindelse med covid-19, har afsæt i bekendtgørelse nr. 238 af 12/02/2022.

Bekendtgørelsen udstedt i medfør af aktstykke nr. 177 af 14. januar 2022.

Opdateret 31. oktober 2023